OM BLICHFELDT

Din specialiserede arkitekt i København K
Vi er både alsidige og fagligt stærke. Blichfeldt Arkitekter var fagansvarlig og tilsynsførende ved opførelses af NNE`s nye topdesignet administrationsbygning, produktionfabrik og tilknyttet MegaSize Warehouse.

En københavnsk arkitekt udover det sædvanlige
Vi kan med stolthed sige, at vi er et arkitektfirma i København udover det sædvanlige med stor viden inden for blandt andet byggeri, køkkener og energioptimering. Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater ved at vælge løsninger, som er æstetisk smukke, miljømæssigt forsvarlige og med funktionaliteten i top.

Bo Blichfeldt har en solid erfaring inden for flere arkitektoniske emner, og han er blandt andet uddannet Feng Shui konsulent med speciale i Healing Architecture.

Grønne og innovative løsninger med inspiration fra pionerene
Bo Blichfeldt har stor faglig ekspertise fra arkitektbranchen. Som energirådgiver er Bo med til at sikre miljømæssige løsninger, og han er desuden certificeret passivhus-designer fra instituttet i Dharmstadt i Tyskland.

Bo Blichfeldts nytænkende måde at skabe specialløsninger på, har skaffet ham international opmærksomhed, og han bliver tildelt titlen som anerkendt leder:

  • Most Innovative Passive House Design Specialist – Europe 2019
  • i Nanohus Designs i det britiske magasin Build i sektionen 2018
  • “One to watch 2019” – Leaders in Architectural Design – Copenhagen

Han henter bl.a. sin inspiration ved arkitektoniske pionerer som den københavnske arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen, der bl.a. blev kendt for sin byplanlægning og skolebyggeri i Tingbjerg. Bo har haft fornøjelsen af at granske de eksisterende enkle forhold og de tanker, som har ligget til grund for Eiler Rasmussens vision. I denne relation har han været privilegeret og kunnet fordybe sig i ombygninger af flere af de gamle arkitekt-pioneres bygningsværker b.la. nævnte Tingbjerg skole (tandlægeklinik) og Arne Jacobsens Bella Vista i Klampenborg. Bo er desuden inspireret af Johannes Prip-Møller, Jørn Utzon ligesom renovering af Arne Jacobsens banebrydende byggerier og enkle design.

Af andre og mere nutidige inspirationskilder har designet, konstruktioner, materialer og integrering af kunstværker ved opførelsen RO’s Torv i Roskilde bl.a. haft stor betydning for hans arkitekt- og konstruktionsarbejde.

Københavnsk arkitekt opfører buddhistisk tempel i Minneapolis
Det er ikke kun de danske pionerer, der har sat sit præg på Bo Blichfeldts arbejde, han er også inspireret af den kinesiske arkitektur og den gamle Bön buddhistiske FengShui byggetradition. Via sit netværk og sine mange kontakter i hele verden, og på opfordring fra det Bön buddhistiske samfund i Tibet og Menla i Indien, skal Blichfeldt Arkitekter forestå og opføre et nyt byggeri for praktiserende Buddhister i det nordlige USA. Byggeriet er under udførelse og kommer til at ligge i et naturskønt område nord for Minneapolis i Minnesota, og det er indrettet og designet til både at modtage praktiserende buddhister fra det nordlige USA og tilrejsende fra hele verden.

Blichfeldt